Om mig

Jeg hedder Metea Liv Skensved! Jeg er født i 1957 og har arbejdet med holistisk behandling siden 1986.

Uddannelser:
  • Zoneterapeut  (1986)
  • Massør  (1987)
  • Yogalærer  (1988)
  • Kraniosakralterapeut  (1989)
  • Male-og kunstterapeut  (1997)
  • Heilpraktiker(2005)
  • Øreakupunktør  (2008)
  • Psykoterapeut og coach (2012)
  • Aroma touch behandler (2015)

Min primære praksis er som heilpraktiker, hvor jeg forener kropsterapi, naturmedicin og personlig livsvejledning.

Med mere end 35 års erfaring i yoga- & meditationsundervisning har jeg en dyb forståelse for sammenhængen af kroppen og sjæl.

De midler/værktøjer, jeg bruger i behandlinger er derfor også så rene og etiske, som muligt.
Vi har brug for at afgifte og tage god næring til os – på alle planer – ikke få fyldt flere giftstoffer på.
Humor og nærvær er et af midlerne

Tidens store tema anser jeg for at være helbredelse af de sår i mennesket, der forhindrer os i at være hele, lykkelige og sunde. Det involverer elimenering af frygt, at vi lærer os selv at kende, så det enkelte menneske – og de mellemmenneskelige relationer kan hele op og danne grobund for trivsel, tillid og samarbejde om helhedsprægede formål.

Lidt mere om mig selv

Jeg er et nysgerrigt og søgende menneske med en spirituel indfaldsvinkel -og et særligt behov for at søge balance  mellem himmel og jord (mellem åndelighed og jordforbindelse).

En ombygget bondegård i Andelsforening i udkanten af Køge har dannet rammen om mit hjem og kliniksted igennem mange år. Jeg føler mig godt tilpas omgivet af grønne arealer, husdyr og et samarbejde, der trives.
Jeg bruger ofte naturen, når jeg skal lade op – og nærer en dyb respekt for det levende og den store kærlige Intelligens, vi er indfoldet i.